Salgs- & leveringsbetingelser

Sidst Redigeret: 27 april, 2023

Betalingsbetingelser

8 dage netto kontakt, gældende fra fakturadato.

Betaling kontant, MobilePay eller via bankoverførelse.

Ved større opgaver vil der blive afkrævet a conto-beløb, ved nærmere aftale.

Ved maleropgaver for private kan der blive afkrævet et opstartsbeløb svarende til 15% af tilbudet. Beløbet vil blive fratrukket på den endelige faktura. Dette gælder dog kun opgaver på over 10.000,00 kr. eks. moms.

Tilbud & prisoverslag

Tilbud er almindeligvis gældende i 30 dage.

Tilbudet er udarbejdet på baggrund af syn af opgaven eller via billedoverførelse.

Ved billedoverførelse tages der forbehold for opgavens art og udførelse.

Accept af tilbudet er bindende for malerfirmaet og kunden og kan evt. udfærdiges i en standard håndværkerkontrakt.

Den anførte behandling er gældende, dog med forbehold af løbende ændringer fra kundens side eller ændringer på baggrund af uforudsete og skjulte forhold i opgaven.

Dette kan blive faktureret som ekstraarbejde, hvis dette forsinker eller påfører malerfirmaet yderliger omkostninger.

Alle ændringer bør varsles skriftligt mindst 7 dage før opgavens udførelse. Dog med undtagelse af akutte forhold. Dette er gældende for begge parter.

Prisoverslag er ikke bindende for malerfirmaet.

Overslaget er en anslået pris vurderet ved umiddelbart syn af opgaven.

Overslaget vil variere i forhold til den endelige faktura.

Overslaget kan ændres til tilbud, dog med visse forbehold.

Tidsfrister

Tidspunkt for opstart samt afslutning af opgaven, aftales mellem parterne.

Ændringer af opstartstidspunkt kan forekomme og dette tages der forbehold for fra malerfirmaets side.

Malerfirmaet er almindeligvis forpligtet til at overholde den aftalte tidsramme for udførelse af opgaven.

Hvis malerfirmaet bliver forsinket pga. sygdom, andre håndværkere, vejrforhold, af hensyn til forskrifter for brug af produkter eller anden behandlingsform, kan malerfirmaet ikke gøres ansvarlig for forsinkelsen.

Malerfirmaet kan dog bede om forlængelse af tidsperioden på baggrund af førnævnte forhold.

Arbejdstider

Arbejdet udføres efter nærmere aftale.

Adgang til, og arbejdsforhold

Der skal efter aftale med kunden, være fri adgang til opgaven. Eksempelvis: Rydning af stue for møbler m.m. eller rydning af beplantning ved udvendige opgaver.

Såfremt adgangsforholdene ikke er klar til malerfirmaet, vil ventetiden samt kørsel blive faktureret.

Malerfirmaet er forpligtet til at forestå oprydning og almindelig rengøring efter maler.

Malerfirmaet er ligeledes forpligtet til at erstatte evt. skader, i forbindelse med udførelse af maleropgaven.

Skaden skal kunne henføres til udførelse af den aktuelle maleropgave, evt. ved billeddokumentation.

Ring I dag

Få en uforpligtende samtale om dit næste malerprojekt